Digitale billeder

Digitale billeder


Indhold

Billeder…………………………………………………………………………………………………………………………….. 3

Fotografere/scanne………………………………………………………………………………………………………….. 3

Digitale billeder………………………………………………………………………………………………………………… 4

Filtyper…………………………………………………………………………………………………………………………. 5

Filstørrelse…………………………………………………………………………………………………………………….. 5

Billedredigering og –behandling, hvordan…………………………………………………………………………………. 6

Billedredigering og –behandling, programmer…………………………………………………………………………….. 6

Billedsamling…………………………………………………………………………………………………………………… 7

Bilag 1 – Billeddimensioner…………………………………………………………………………………………………. 8

 

Alle fotos i materialet er taget af Hanne Søgaard og redigeret i Paint Shop Pro, ver.8


Billeder

Du kan fremstille de digitale billeder på flere måder:

  • Fotos fra digital kamera.
  • Scanne produktet eller et almindeligt papirfotos af produktet.
  • Fotos fra et alm. kamera, der ved fremkaldelse hos fotograf også er leveret som digitale billeder.
  • Det er også muligt at gemme enkeltbilleder fra et videokamera.

 

Den første fremgangsmåde er langt at foretrække og et simpelt digital kamera koster i dag ikke mange penge. De tre efterfølgende muligheder giver nogle mellemled og er kun interessante, hvis du ikke har andre muligheder. Men uanset om du benytter dig af den ene eller anden fremgangsmåde, skal du have kendskab til nogle grundlæggende begreber omkring billedredigering og billedbehandling. Du skal vide lidt:

 

  • om de forskellige former digitale billeder findes i, det vil sige filtyper.
  • hvor stor en fil må være, når den skal lægges ud på nettet.
  • hvordan billederne kan klippes til m.v.
  • sidst men ikke mindst bør du også vide noget om ophavsret (Copy Right) og billeder.

 

I de efterfølgende afsnit finder du hjælp til at komme i gang. Jeg vil blandt andet henvise til Manualbasen som findes under EMU´s portal (Elektronisk Mødested for Undervisningsverden).

 

Du har adgang til Manualbasen via dit skolekom brugerid og pasord.

 

Hvis du gerne vil gå lidt mere i dybden med emnet digitale billeder, vil jeg varmt anbefale hjemmesiden om Digitale billeder fra Amtscenteret for Undervisning i Vejle (ACU).

 

Nogle interessante link:

Manualbasen http://manualbasen.emu.dk/

Ophavsret http://www.emu.dk/sem/fag/bil/ophavsret.html

Undervisningsmateriale elektroniske billeder http://www.emu.dk/sem/fag/bil/inspiration/elektro/elek2.html

Amtscenteret for Undervisning, Vejle – Digitale billeder http://web-uv.acu-vejle.dk/digbilleder/Default.htm

Amtscenteret for undervisning, Vejle – Redskaber…. http://web-uv.acu-vejle.dk/

 

Fotografere/scanne

Når du fotograferer med et digitalt kamera, kan du genbruge mange af de teknikker, man benytter ved fotografering med et analogt kamera. Desuden indeholder vejledningen til dit kamera sikkert en række mere brugerspecifikke vejledninger. Afprøv de forskellige muligheder, så du kender dit kamera godt.

 

På Amtscentert for Undervisning i Vejle kan du på siderne om Digital billedbehandling finde en række oplysninger og tips til digital fotografering. I første omgang vil jeg anbefale, at du sætter dig ind i afsnittet Digital fotografering under Det digitale kamera http://web-uv.acu-vejle.dk/digbilleder/

 

Har du endnu ikke anskaffet et digitalt kamera, kan du finde gode råd om køb af et digitalt kamera i Digital Magasinet.

 

Digital magasinet http://www.digitalmagasinet.dk/

Hvilket digital kamera skal jeg købe? http://www.digitalmagasinet.dk/listtests.asp


Digitale billeder

Digitale billeder består af et antal billedpunkter også kaldet pixels (forkortelse for picture element). Forstørrer du et digitalt billede, vil du se billedet som en række kvadrater eller enheder med hver sin farve. Herunder er et lille udsnit omkring Kirstens øje forstørret 1200 gange.

 

 

Figur 1 (321×257 pixels, 16 mill. farver og 72 dpi)

 

Du kan sammenligne billedet med et korsstingsbroderi, der består af en række korssting med hver sin farve. Størrelsen af broderiet udtrykker vi normalt i cm, men vi kunne også lade måleenheden være lig antallet af korssting i bredden og højden. Hvert enkelt korssting indeholder nogle informationer om garnets farve m.v. Alt afhængigt af stoffets kvalitet, groft eller finmasket, vil der være et vist antal korssting i et område på for eksempel 1×1 tomme.

 

Det digitale billede dimension måles i antallet af pixels i bredde og højde. De enkelte pixels indeholder grafiske informationer om billedet som for eksempel, hvor mange forskellige farver et enkelt pixel kan antage (farvedybde måles i bit). Et billede indeholder desuden informationer om, hvor mange pixels (korssting) der er per tomme (pixels pr. inch forkortet ppi eller dots per inch forkortet dpi, sidstnævnte anvendes af ofte i scanner- og printerprogrammer). En pc-skærm, som vi kan sammenligne med stoffet i eksemplet ovenfor, kan kun vise 72 billedpunkter per tomme. En printer kan derimod vise langt flere billedpunkter per tomme (pixels per inch). Det vi ser på skærmen vil derfor ikke svare til det, vi kan printe ud.

 

Kender man antallet af pixels i billedet, de enkelte billedpunkters farvedybde og antallet af billedpunkter pr. tomme, kender vi billedets opløsning. Jo højere opløsning et billede har, des mere fylder billedefilen (målt i kilobyte forkortet kb).

 

Tommelfingerregel ved billeder til skærm

En 15” skærm viser 800 x 600 pixels (bredde x højde, ved normal indstilling)

En 17” skærm viser 1024 x 768 pixels (bredde x højde, ved normal indstilling)

En skærms opløsning er normalt 72 dpi (dots pr. tomme)

Sæt billedets opløsning (dpi) lig skærmopløsningen, dvs. 72 dpi

 

 

Bilag 1 viser eksempler på et billede i forskellige dimensioner (pixels). Du kan få uddybet emnet yderligere i Teori om Digitale billeder.

 

Teori om digitale billeder http://web-uv.acu-vejle.dk/digbilleder/digitalt_billede/Default.htm

Lidt om forskellen i billedkvalitet http://grafik.acu-vejle.dk/diverse/om_fotoapparater_og_scannere.htm

Om pixels, farver og billeddannelse http://grafik.acu-vejle.dk/Billedteori/Default.htm

 

Manualbasen / Billeder / Tastevejledning til PaintShop 8, siderne 5-7 fortæller mere om billeder til henholdsvis skærm og print.

Filtyper

Skriver du et dokument i Microsoft Word og ønsker at gemme det, bliver du bedt om at navngive dokumentet og vælge filtypen. Word vælger som standard typen “doc”. Også billeder er angivet med filtype. Prøv for eksempel at højreklikke på et billede, vælg egenskaber og se filtypen.

 

Billederne fra et digitalkamera er som oftest af typen jpeg (jpg). Når du skal arbejde i et billedbehandlingsprogram, vil du opdage, at der er en række andre filtyper at vælge mellem. De forskellige billedtyper eller grafiske formater har forskellige egenskaber. Nogle komprimerer billedfilen så den fylder mindre, andre gemmer i få eller mange farver. De mest anvendte typer er:

 

jpeg (Joint Photographic Experts Group) eller jpg (Joint Photographic Group) – gemmer i 16 mill. farver. Det er muligt at komprimerer billedet, så det fylder meget lidt.

 

gif (CompuServe) – gemmer i max 256 farver. Anvendes til grafik og tegninger. Animationer gemmes i et gif-format.

 

tif (Tagged Image File) eller tiff (Tagged Image File Format) – gemmer i 16 mill. farver. Anvendes når billedet skal gemmes i en høj kvalitet.

 

bmp (Windows Bitmap) – windows eget billedformat. Gemmer ukomprimeret i 16 mill. farver.

 

De to førstnævnte, jpg og gif, anvendes til billeder på nettet. De to sidstnævnte anvendes ofte til print af grafisk materiale. Desuden kan du i flere billedbehandlingsprogrammer gemme et billede i programmets eget format. Arbejder du for eksempel i PaintShop Pro er programmets eget format psp.

 

Tommelfingerregel

Gem dine billeder i to formater:

–        i billedbehandlingsprograms eget format, dermed bevarer du dine regeringsmuligheder.

–        som jpeg til brug på nettet og til indsættelse i Word etc.

 

Du kan læse mere om billedformater i Manualbasen / Billeder / Tastevejledning til PaintShop Pro 8, side 8-9

Filstørrelse

De fleste digitalbilleder i dag bliver taget i en kvalitet, der er fylder alt for meget, hvis de skal lægges ud på nettet (husk billeder indsat i Word, PowerPoint og lignede lægger vi også ud på nettet). Ikke alle har ADSL forbindelse, der kan download i et snuptag. Det er derfor nødvendigt at ændre på billedets opløsning.

 

Som nævnt under afsnittet digitale billeder, er det digitale foto defineret ved tre parametre (der alle kan ændres):

 

En bredde x højde (målt i pixels)

En farvedybde (målt i bit)

Antallet af billedpunkter per tomme (målt i dpi)

 

I langt de fleste tilfælde har vi derfor brug for at reducere billedets dimensioner (bredde x højde) og evt. antallet af dpi. I et billedbehandlingsprogram kan du se både billedets dimensioner, filstørrelsen m.v., enten umiddelbart under billedet eller i informationerne om billedet. Du kan også finde filen via Stifinderen eller Denne Computer, højreklikke på filen, vælge egenskaber og se informationer som filtype, dimension (bredde x højde) og størrelse (kb).

 

Et enkelt billede må helst ikke fylde mere ca. 10-50 kb, hvis det skal lægges ud på nettet, det gælder også for Blackboard. Jo mindre det fylder (i kb) jo bedre, det giver både en kortere tid når du skal lægge billedet op og når andre skal hente det igen (opload og download).

 

Tommelfingerregel

– Et enkelt billede må helst ikke fylde mere end ca. 10-50 kb, hvis det skal lægges ud på nettet heller i Blackboard.

 

Læs mere om Stifinderen og Denne Computer i Modul 2 på http://www.kenddinpc.dk

Billedredigering og –behandling, hvordan

Bevar altid din original, udfør billedbehandling og redigering på en kopi af originalen J Det kan måske spare dig for nogle tårer undervejs. Når du skal redigere i dine billeder, så vær kritisk. Betragt billedet som en anden måde at fortælle på og fjern unødig støj via klippeværktøjet i programmet (engelsk Crop). Se de to eksempler herunder:

 

Figur 2 – Palle får lagt teatersminke

 

Sæt billedets opløsning til 72 dpi og reducer derefter billedets bredde og højde (pixels), så det har den størrelse, du skal bruge det i. I både Word og PowerPoint kan du ”trække” billedet mindre, men det reducerer ikke billedets faktiske størrelse J

 

Når billedet har de rette dimensioner m.v., gemmes det i som en jpeg-fil med et nyt navn (husk altid at bibeholde dit råmateriale). I nogle programmer kan du reducere billedets størrelse i kb yderligere ved at vælge eksport eller gem som. Undersøg dit program og hvilke muligheder det indeholder.

 

Bilag 1 viser eksempler på et billede i forskellige dimensioner (pixels).

 

Billedredigering og –behandling, programmer

Der findes mange programmer til billedbehandling, også gode gratis programmer. Er du nybegynder kan du for eksempel bruge Avatar Sizer, der er et meget simpelt program og give faktisk kun mulighed for at ændre på dimensionerne. Det er derfor et godt valg for nybegyndere.

 

Vil du gerne kunne gøre lidt mere ved dine billeder, vil jeg foreslå dig at bruge Picasa 2 eller Paint Shop Pro.
I Manualbasen kan du finde hjælp til at bruge PaintShop Pro og Adobe Photo Shop, hvis du er den lykkelige ejer af et af disse programmer 🙂

 

Tommelfingerregel

–        klip evt. billedet til

–        sæt dpi til 72

–        vælg den bredde x højde billedet skal bruges i

–        gem som i jpeg (komprimer evt. yderligere)

 

Billedsamling

Arkiv på egen computer

Opbyg et godt arkiv på din egen computer, med mapper til dine originalbilleder og redigerede billeder. Det vil måske være en hjælp for dig at dele dine originalbilleder i to mapper, en til dine inspirationsbilleder og en til fotos af dine tekstile eksperimenter.

 

Giv dine billeder genkendelige navne udfra disse enkel grundprincipper:[1]

  • aldrig mere end 8 karakter
  • undgå æ, ø og å samt tegncomputeren bruger i sit operativsystem som : /
  • filnavnet må ikke indeholde mellemrum, det er kun tilladt at bruge _

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du opretter mapper m.v., så kan modul 1 / afsnittet filstruktur på kenddinpc.dk være en god hjælp.

 

Kend din pc http://www.kenddinpc.dk/Modul_1/08.htm

 

Offentlig billedsamling

Flickr – et virtuelt fotoalbum på nettet

Flickr er en billedsamling på nettet skabt af brugerne. Det er langt mere end et udstillingssted for fotos, det er også en socialt netværkssted og en legeplads for fotografer.

 

En bruger om Flickr http://www.bering-express.dk/weblog/2005/05/10/flickr/

Artikler om Flickr http://www.flickr.com/press.gne

 

Det er muligt i søgefeltet ”Find a photo of” at søge på tags (mærkat eller etiket). Disse tags tildeles af fotografen, der har lagt fotoet op på nettet (opload).

 

Flickr om populære tags http://www.flickr.com/photos/tags/ prøv også at vælge nogle af de forskellige tags clusters. Se for eksempel taget red og red clusters http://www.flickr.com/photos/tags/red/

Læs mere Flickr under About Flickr http://www.flickr.com/about.gne

 

Det er gratis at være bruger af stedet og du kan oploade 20 MB om måneden. Stedet indeholder en række faciliteter, måske også nogle du aldrig har hørt om. Men prøv at undersøge Flickr nærmere.

[1] Reglerne hjælper dig til at undgå problemer, når filerne skal bruges må internettet, I cd-rom produktioner m.v.

Skriv et svar (Make a comment)