Installation af SkoleKom og ændring af kodeord

SkoleKom er et udbredt mail- og konferencesystem i skoleverdenen i Danmark. For at komme på Sko- leKom, skal du oprettes som bruger, hvor du får 3 ting:

  1. etskolekomnavn,somtypiskerheleditnavn(æøåererstattetafae,oeogaa).Hvisdererflere der hedder det samme på skolekom, vil der stå et eller flere cifre bagefter f.eks. Hans Jensen54. Dette navn kan man finde dig under på SkoleKom, hvor man blot indtaster dit navn (+evt. til- hørende cifre). Det indgår også i den e-mail adresse, som man kan send til ude fra omverdenen ind i din SkoleKom postkasse, f.eks. hans.jensen54@skolekom.dk (bemærk punktum mellem fornavn og efternavn. Hvis du har flere navne, vil de alle være adskilt af et punkt.
  2. Bruger-id er det navn, som du skal logge ind med. Det begynder ofte med de fire første bogsta- ver i dit fornavn og fire cifre. Nogle cifre kan dog være erstattet af bogstaver. Hvis du har et kort navn, fyldes der x’er på indtil fire bogstaver f.eks. boxx hvis man hedder Bo.
  3. Adgangskode er din personlige garanti for, at andre ikke går ind i dit navn.

UNI-Login giver adgang til følgende:

 www.skolekom.dk
 manualbasen.emu.dk
 skoda.emu.dk
 Lån af materialer og bøger  SkoleTube.dk

(Folkeskolens foretrukne mail- og konferencesystem)
(Øvelser og tastevejledninger til en mængde it programmer) (Skolernes database service med bl.a. Infomedia)
(CFU Haderslev)
(Her kan lagres videoklip med adgang for en begrænset brugermas- se. Der ligger en mængde andre faciliteter)

Det er en god idé at ændre adgangskoden, idet den man får udleveret som regel er vanskelig at huske. Endvidere kan systemadministrator slå den tildelte kode op. Når du selv laver en kode kan adminstrator ikke længere se den. Adgangskoden kan ændres på internetadressen: https://brugerprofil.emu.dk/kode- ord/. Vælg ”Skift adgangskode”. Når man logger på en af de andre ovenstående faciliteter, har man også mulighed for at skifte adgangskode.

Man bliver som studerende nogle steder oprettet automatisk med Uni-Login, i givet fald, vil man få til- sendt en mail med brugerid og password på den mailadresse, som studiekontoret har fået oplyst.
Til SkoleKom er klientprogrammet både hurtigere og bedre end siden skolekom.emu.dk. Klienten downloades fra skolekom.emu.dk. Kig efter Download i venstre side.

Download klienten i menuen til venstre på adressen www.skolekom.dk

Vælg Download dansk klient… Den fylder omkring 5 Mbyte. Klienten er hurtigere i brug end webpro- grammet.
Gem filen på skrivebordet.
Når ikonen fremkommer på skrivebordet, dobbeltklikker du på den.

Installationen går helt af sig selv. Du accepterer blot alle programmets forslag.
Når installationen er færdig, kan du slette det download’ede program. Der ligger nu en start-ikon på skrivebordet. Dobbeltklik på den og indtast bruger-id – fra punkt 2 som nævnt ovenfor – og adgangs- kode – fra punkt 3.

Åge Monrad servicedesk@ucsyd.dk Side 1 / 8 Ver. 19.01.2015

It-@fdelingen – UC Syddanmark – 7266 2400 dokumentindhold

Mac og nogle pc’er mangler servernavn og kan ikke logge på

Ved nogle installationer, er der ikke servernavn med. Det gælder specielt for mac pc’er. Her skal man én gang for alle ind og lave en lille ændring i konfigurationen. Hvis du får en fejl, når du forsøger at logge ind første gang, skal du derfor følge nedenstående lille vejledning.

Normalt loginbillede, når du har installeret klientprogrammet, og startet det.

Klik på den lille pil ved Avanceret nederst til venstre.

Klik på Konfiguration

Åge Monrad servicedesk@ucsyd.dk Side 2 / 8

Ver. 19.01.2015

It-@fdelingen – UC Syddanmark – 7266 2400

dokumentindhold

Sørg for at der står: skolekom.dk ud for Server:

Klik på Gem

Hvis din Uni-Login virker vi Web login, så skulle den også virke her nu.

Åge Monrad servicedesk@ucsyd.dk Side 3 / 8

Ver. 19.01.2015

It-@fdelingen – UC Syddanmark – 7266 2400 dokumentindhold

Små ikoner i First Class Client version 11

For at få små ikoner på SkoleKoms skrivebord skal du gøre følgende:  Vælg menupunktet ”Vis”
 Vælg ”Rediger visningsindstillinger…”
 Vælg fanebladet ”Visning”

 Vælg i feltet ”Visningsformat”: ”Skaleret ikon” i rullemenuen

Vælg fanebladet ”Ikoner” og flyt skyderen til den ønskede ikon- størrelse. Du kan løbende se på skrivebordet hvordan dine ind- stillinger kommer til at se ud. Klik på ”OK”.

Åge Monrad

servicedesk@ucsyd.dk

Side 4 / 8

Ver. 19.01.2015

It-@fdelingen – UC Syddanmark – 7266 2400 dokumentindhold

Opret din egen konference i SkoleKom til praktik

Dette er en vejledning i at oprette den konference.
I nedenstående vejledning forudsættes at du har åbnet SkoleKom klientprogrammet. Du kan ikke op- rette konferencer via www.skolekom.dk, altså websiden. Se hvordan du installerer det ovenfor.

Din side kan se lidt anderledes ud en det viste, idet skrive- bordet kan ændres af den enkelte bruger.

Sæt markøren et sted på SkoleKom skrivebordet og klik i menuen øverst på menupunktet: Fil > Ny > Ny konference.

Åge Monrad servicedesk@ucsyd.dk Side 5 / 8 Ver. 19.01.2015

It-@fdelingen – UC Syddanmark – 7266 2400 dokumentindhold

Her dobbeltklikker du på nederste ikon: ”Standard konference”.

New Conference dukker op på dit skrivebord.
Den skal nu omdøbes, beskyttes og gives dine rettigheder.

Omdøb konference

Højreklik på konferenceiko- net (New Conference) og vælg på menuen: ”Egenska- ber…”

I feltet Navn, fjerner du tek- sten ”New Conference” og skriver et nyt navn. Du skal ikke skrive ”Dittes konfe- rence”, ”Hans” eller lig- nende, idet du i praktikken skal give andre adgang til din konference. De vil evt. ikke kunne skelne dig fra andre. Du må heller ikke give kon- ferencen det navn, som er dit SkoleKom navn, som du kan se øverst på skrivebordet. Se billedet herunder.

Åge Monrad

servicedesk@ucsyd.dk

Side 6 / 8

Ver. 19.01.2015

It-@fdelingen – UC Syddanmark – 7266 2400

dokumentindhold

Skole-
Kom
navnet er i dette tilfælde ”Aage Monrad”. Jeg kan ikke oprette en konference med dette navn, idet det er brugt et andet sted – nemlig som bru- gerens navn: Aage Monrad. Derimod er der ikke noget i

vejen for at kalde konferencen ”Åge Monrad”, ”AageMonrad”, Aage Monrads konferencen” etc. Inden du lukker skal du beskytte dig mod dig selv. Dvs. at du skal forhindre, at du kan slette hele kon- ferencen med et enkelt tryk på tastaturet. Er et ikon markeret, og man trykker på Delete tasten, forsvin- der ikonet, og du kan ikke få det igen uden videre. Derfor skal du sætte en markering i feltet Beskyt- telse. Hvis du senere vil slette hele konferencen, skal denne markering fjernes først. Du skulle nu have

noget i retning af dette skærmbillede: Klik på OK.

Hvis ikonteksten på skrivebordet nu er understreget, har du glemt at sætte markering i Bestyttet. Hvis der ingen understregning er der, er sagen i orden.

Giv dig selv adgang

Højreklik nu på den ikon, som du har omdøbt og vælg Tilladelser.

Du skal nu markere feltet ”Publi- cer ikke katalog” og i feltet ”Hvem” skrive dit SkoleKom navn på den måde, som det er stavet på skrivebordet, som vist ovenfor. Hvis der er tal i dit navn, skal disse også med. I rulle- feltet ”Adgang” skal du vælge ”Kontrollant”, så har du alle ret- tigheder.

PAS PÅ. Hvis du senere kommer til at ændre dette felt, kan du lukke dig selv ude, så du ikke kan komme i konferencen igen. Hvis det skulle ske, efter at du og andre har lagt noget i din konferencen, kan den kun åbnes igen af UNI-C (gennem din SkoleKom administrator – Servicedesk@ucsyd.dk).

Åge Monrad servicedesk@ucsyd.dk Side 7 / 8 Ver. 19.01.2015

It-@fdelingen – UC Syddanmark – 7266 2400 dokumentindhold

Når du lukker rammen på krydset i øverste højre hjørne, gemmes dine data auto- matisk.
Nu skal du give andre adgang.

Giv andre adgang til din konference

Højreklik på konferencens ikon igen og vælg Tilladelser (igen). Klik på ikonet Abonnenter øverst til højre, hvilket åbner vinduet.

Du skal nu kende SkoleKom navnene på alle de personer, som du skal give adgang til konferencen. Klik på knappen ”Tilføj abbonnent” (ja det er stavet forkert).
Du får nu navnekataloget:

I søgefeltet indtaster du ved- kommendes SkoleKomnavn. Du skal huske cifre, hvis der er cifre i SkoleKomnavnet, f.eks.

Hans Hansen45. Efterhånden som du skriver, indsnævres listen af navne.
Hvis du er i tvivl om det er Hans Hansen45 eller Hans Hansen46, du skal bruge, skal du spørge ved- kommende. Hvis du har hendes/hans skolekom mailadresse, kan du se det på den. Det er vigtigt, at det er den rette, du får oprettet, for din konferencen popper op på vedkommendes skrivebord, så snart du lukker abonnementskassen.
Når du har fundet den rigtige på listen, klikker du på Tilføj, og din konference popper op på brugerens skrivebord, hvis denne er logget på, ellers næste gang hun/han åbner SkoleKom.
Luk nu alle rammer.

Du må ikke fjerne dig selv, for så forsvinder din konference fra skri- vebordet.

af Åge M.

Digitale billeder

Digitale billeder


Indhold

Billeder…………………………………………………………………………………………………………………………….. 3

Fotografere/scanne………………………………………………………………………………………………………….. 3

Digitale billeder………………………………………………………………………………………………………………… 4

Filtyper…………………………………………………………………………………………………………………………. 5

Filstørrelse…………………………………………………………………………………………………………………….. 5

Billedredigering og –behandling, hvordan…………………………………………………………………………………. 6

Billedredigering og –behandling, programmer…………………………………………………………………………….. 6

Billedsamling…………………………………………………………………………………………………………………… 7

Bilag 1 – Billeddimensioner…………………………………………………………………………………………………. 8

 

Alle fotos i materialet er taget af Hanne Søgaard og redigeret i Paint Shop Pro, ver.8


Billeder

Du kan fremstille de digitale billeder på flere måder:

  • Fotos fra digital kamera.
  • Scanne produktet eller et almindeligt papirfotos af produktet.
  • Fotos fra et alm. kamera, der ved fremkaldelse hos fotograf også er leveret som digitale billeder.
  • Det er også muligt at gemme enkeltbilleder fra et videokamera.

 

Den første fremgangsmåde er langt at foretrække og et simpelt digital kamera koster i dag ikke mange penge. De tre efterfølgende muligheder giver nogle mellemled og er kun interessante, hvis du ikke har andre muligheder. Men uanset om du benytter dig af den ene eller anden fremgangsmåde, skal du have kendskab til nogle grundlæggende begreber omkring billedredigering og billedbehandling. Du skal vide lidt:

 

  • om de forskellige former digitale billeder findes i, det vil sige filtyper.
  • hvor stor en fil må være, når den skal lægges ud på nettet.
  • hvordan billederne kan klippes til m.v.
  • sidst men ikke mindst bør du også vide noget om ophavsret (Copy Right) og billeder.

 

I de efterfølgende afsnit finder du hjælp til at komme i gang. Jeg vil blandt andet henvise til Manualbasen som findes under EMU´s portal (Elektronisk Mødested for Undervisningsverden).

 

Du har adgang til Manualbasen via dit skolekom brugerid og pasord.

 

Hvis du gerne vil gå lidt mere i dybden med emnet digitale billeder, vil jeg varmt anbefale hjemmesiden om Digitale billeder fra Amtscenteret for Undervisning i Vejle (ACU).

 

Nogle interessante link:

Manualbasen http://manualbasen.emu.dk/

Ophavsret http://www.emu.dk/sem/fag/bil/ophavsret.html

Undervisningsmateriale elektroniske billeder http://www.emu.dk/sem/fag/bil/inspiration/elektro/elek2.html

Amtscenteret for Undervisning, Vejle – Digitale billeder http://web-uv.acu-vejle.dk/digbilleder/Default.htm

Amtscenteret for undervisning, Vejle – Redskaber…. http://web-uv.acu-vejle.dk/

 

Fotografere/scanne

Når du fotograferer med et digitalt kamera, kan du genbruge mange af de teknikker, man benytter ved fotografering med et analogt kamera. Desuden indeholder vejledningen til dit kamera sikkert en række mere brugerspecifikke vejledninger. Afprøv de forskellige muligheder, så du kender dit kamera godt.

 

På Amtscentert for Undervisning i Vejle kan du på siderne om Digital billedbehandling finde en række oplysninger og tips til digital fotografering. I første omgang vil jeg anbefale, at du sætter dig ind i afsnittet Digital fotografering under Det digitale kamera http://web-uv.acu-vejle.dk/digbilleder/

 

Har du endnu ikke anskaffet et digitalt kamera, kan du finde gode råd om køb af et digitalt kamera i Digital Magasinet.

 

Digital magasinet http://www.digitalmagasinet.dk/

Hvilket digital kamera skal jeg købe? http://www.digitalmagasinet.dk/listtests.asp


Digitale billeder

Digitale billeder består af et antal billedpunkter også kaldet pixels (forkortelse for picture element). Forstørrer du et digitalt billede, vil du se billedet som en række kvadrater eller enheder med hver sin farve. Herunder er et lille udsnit omkring Kirstens øje forstørret 1200 gange.

 

 

Figur 1 (321×257 pixels, 16 mill. farver og 72 dpi)

 

Du kan sammenligne billedet med et korsstingsbroderi, der består af en række korssting med hver sin farve. Størrelsen af broderiet udtrykker vi normalt i cm, men vi kunne også lade måleenheden være lig antallet af korssting i bredden og højden. Hvert enkelt korssting indeholder nogle informationer om garnets farve m.v. Alt afhængigt af stoffets kvalitet, groft eller finmasket, vil der være et vist antal korssting i et område på for eksempel 1×1 tomme.

 

Det digitale billede dimension måles i antallet af pixels i bredde og højde. De enkelte pixels indeholder grafiske informationer om billedet som for eksempel, hvor mange forskellige farver et enkelt pixel kan antage (farvedybde måles i bit). Et billede indeholder desuden informationer om, hvor mange pixels (korssting) der er per tomme (pixels pr. inch forkortet ppi eller dots per inch forkortet dpi, sidstnævnte anvendes af ofte i scanner- og printerprogrammer). En pc-skærm, som vi kan sammenligne med stoffet i eksemplet ovenfor, kan kun vise 72 billedpunkter per tomme. En printer kan derimod vise langt flere billedpunkter per tomme (pixels per inch). Det vi ser på skærmen vil derfor ikke svare til det, vi kan printe ud.

 

Kender man antallet af pixels i billedet, de enkelte billedpunkters farvedybde og antallet af billedpunkter pr. tomme, kender vi billedets opløsning. Jo højere opløsning et billede har, des mere fylder billedefilen (målt i kilobyte forkortet kb).

 

Tommelfingerregel ved billeder til skærm

En 15” skærm viser 800 x 600 pixels (bredde x højde, ved normal indstilling)

En 17” skærm viser 1024 x 768 pixels (bredde x højde, ved normal indstilling)

En skærms opløsning er normalt 72 dpi (dots pr. tomme)

Sæt billedets opløsning (dpi) lig skærmopløsningen, dvs. 72 dpi

 

 

Bilag 1 viser eksempler på et billede i forskellige dimensioner (pixels). Du kan få uddybet emnet yderligere i Teori om Digitale billeder.

 

Teori om digitale billeder http://web-uv.acu-vejle.dk/digbilleder/digitalt_billede/Default.htm

Lidt om forskellen i billedkvalitet http://grafik.acu-vejle.dk/diverse/om_fotoapparater_og_scannere.htm

Om pixels, farver og billeddannelse http://grafik.acu-vejle.dk/Billedteori/Default.htm

 

Manualbasen / Billeder / Tastevejledning til PaintShop 8, siderne 5-7 fortæller mere om billeder til henholdsvis skærm og print.

Filtyper

Skriver du et dokument i Microsoft Word og ønsker at gemme det, bliver du bedt om at navngive dokumentet og vælge filtypen. Word vælger som standard typen “doc”. Også billeder er angivet med filtype. Prøv for eksempel at højreklikke på et billede, vælg egenskaber og se filtypen.

 

Billederne fra et digitalkamera er som oftest af typen jpeg (jpg). Når du skal arbejde i et billedbehandlingsprogram, vil du opdage, at der er en række andre filtyper at vælge mellem. De forskellige billedtyper eller grafiske formater har forskellige egenskaber. Nogle komprimerer billedfilen så den fylder mindre, andre gemmer i få eller mange farver. De mest anvendte typer er:

 

jpeg (Joint Photographic Experts Group) eller jpg (Joint Photographic Group) – gemmer i 16 mill. farver. Det er muligt at komprimerer billedet, så det fylder meget lidt.

 

gif (CompuServe) – gemmer i max 256 farver. Anvendes til grafik og tegninger. Animationer gemmes i et gif-format.

 

tif (Tagged Image File) eller tiff (Tagged Image File Format) – gemmer i 16 mill. farver. Anvendes når billedet skal gemmes i en høj kvalitet.

 

bmp (Windows Bitmap) – windows eget billedformat. Gemmer ukomprimeret i 16 mill. farver.

 

De to førstnævnte, jpg og gif, anvendes til billeder på nettet. De to sidstnævnte anvendes ofte til print af grafisk materiale. Desuden kan du i flere billedbehandlingsprogrammer gemme et billede i programmets eget format. Arbejder du for eksempel i PaintShop Pro er programmets eget format psp.

 

Tommelfingerregel

Gem dine billeder i to formater:

–        i billedbehandlingsprograms eget format, dermed bevarer du dine regeringsmuligheder.

–        som jpeg til brug på nettet og til indsættelse i Word etc.

 

Du kan læse mere om billedformater i Manualbasen / Billeder / Tastevejledning til PaintShop Pro 8, side 8-9

Filstørrelse

De fleste digitalbilleder i dag bliver taget i en kvalitet, der er fylder alt for meget, hvis de skal lægges ud på nettet (husk billeder indsat i Word, PowerPoint og lignede lægger vi også ud på nettet). Ikke alle har ADSL forbindelse, der kan download i et snuptag. Det er derfor nødvendigt at ændre på billedets opløsning.

 

Som nævnt under afsnittet digitale billeder, er det digitale foto defineret ved tre parametre (der alle kan ændres):

 

En bredde x højde (målt i pixels)

En farvedybde (målt i bit)

Antallet af billedpunkter per tomme (målt i dpi)

 

I langt de fleste tilfælde har vi derfor brug for at reducere billedets dimensioner (bredde x højde) og evt. antallet af dpi. I et billedbehandlingsprogram kan du se både billedets dimensioner, filstørrelsen m.v., enten umiddelbart under billedet eller i informationerne om billedet. Du kan også finde filen via Stifinderen eller Denne Computer, højreklikke på filen, vælge egenskaber og se informationer som filtype, dimension (bredde x højde) og størrelse (kb).

 

Et enkelt billede må helst ikke fylde mere ca. 10-50 kb, hvis det skal lægges ud på nettet, det gælder også for Blackboard. Jo mindre det fylder (i kb) jo bedre, det giver både en kortere tid når du skal lægge billedet op og når andre skal hente det igen (opload og download).

 

Tommelfingerregel

– Et enkelt billede må helst ikke fylde mere end ca. 10-50 kb, hvis det skal lægges ud på nettet heller i Blackboard.

 

Læs mere om Stifinderen og Denne Computer i Modul 2 på http://www.kenddinpc.dk

Billedredigering og –behandling, hvordan

Bevar altid din original, udfør billedbehandling og redigering på en kopi af originalen J Det kan måske spare dig for nogle tårer undervejs. Når du skal redigere i dine billeder, så vær kritisk. Betragt billedet som en anden måde at fortælle på og fjern unødig støj via klippeværktøjet i programmet (engelsk Crop). Se de to eksempler herunder:

 

Figur 2 – Palle får lagt teatersminke

 

Sæt billedets opløsning til 72 dpi og reducer derefter billedets bredde og højde (pixels), så det har den størrelse, du skal bruge det i. I både Word og PowerPoint kan du ”trække” billedet mindre, men det reducerer ikke billedets faktiske størrelse J

 

Når billedet har de rette dimensioner m.v., gemmes det i som en jpeg-fil med et nyt navn (husk altid at bibeholde dit råmateriale). I nogle programmer kan du reducere billedets størrelse i kb yderligere ved at vælge eksport eller gem som. Undersøg dit program og hvilke muligheder det indeholder.

 

Bilag 1 viser eksempler på et billede i forskellige dimensioner (pixels).

 

Billedredigering og –behandling, programmer

Der findes mange programmer til billedbehandling, også gode gratis programmer. Er du nybegynder kan du for eksempel bruge Avatar Sizer, der er et meget simpelt program og give faktisk kun mulighed for at ændre på dimensionerne. Det er derfor et godt valg for nybegyndere.

 

Vil du gerne kunne gøre lidt mere ved dine billeder, vil jeg foreslå dig at bruge Picasa 2 eller Paint Shop Pro.
I Manualbasen kan du finde hjælp til at bruge PaintShop Pro og Adobe Photo Shop, hvis du er den lykkelige ejer af et af disse programmer 🙂

 

Tommelfingerregel

–        klip evt. billedet til

–        sæt dpi til 72

–        vælg den bredde x højde billedet skal bruges i

–        gem som i jpeg (komprimer evt. yderligere)

 

Billedsamling

Arkiv på egen computer

Opbyg et godt arkiv på din egen computer, med mapper til dine originalbilleder og redigerede billeder. Det vil måske være en hjælp for dig at dele dine originalbilleder i to mapper, en til dine inspirationsbilleder og en til fotos af dine tekstile eksperimenter.

 

Giv dine billeder genkendelige navne udfra disse enkel grundprincipper:[1]

  • aldrig mere end 8 karakter
  • undgå æ, ø og å samt tegncomputeren bruger i sit operativsystem som : /
  • filnavnet må ikke indeholde mellemrum, det er kun tilladt at bruge _

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du opretter mapper m.v., så kan modul 1 / afsnittet filstruktur på kenddinpc.dk være en god hjælp.

 

Kend din pc http://www.kenddinpc.dk/Modul_1/08.htm

 

Offentlig billedsamling

Flickr – et virtuelt fotoalbum på nettet

Flickr er en billedsamling på nettet skabt af brugerne. Det er langt mere end et udstillingssted for fotos, det er også en socialt netværkssted og en legeplads for fotografer.

 

En bruger om Flickr http://www.bering-express.dk/weblog/2005/05/10/flickr/

Artikler om Flickr http://www.flickr.com/press.gne

 

Det er muligt i søgefeltet ”Find a photo of” at søge på tags (mærkat eller etiket). Disse tags tildeles af fotografen, der har lagt fotoet op på nettet (opload).

 

Flickr om populære tags http://www.flickr.com/photos/tags/ prøv også at vælge nogle af de forskellige tags clusters. Se for eksempel taget red og red clusters http://www.flickr.com/photos/tags/red/

Læs mere Flickr under About Flickr http://www.flickr.com/about.gne

 

Det er gratis at være bruger af stedet og du kan oploade 20 MB om måneden. Stedet indeholder en række faciliteter, måske også nogle du aldrig har hørt om. Men prøv at undersøge Flickr nærmere.

[1] Reglerne hjælper dig til at undgå problemer, når filerne skal bruges må internettet, I cd-rom produktioner m.v.